Hvilke markedsdata findes for danske brancher?

Overblik: Sådan findes markedsdata for danske brancher

Markedsdata for danske brancher kommer fra fire hovedtyper af kilder, der hver besvarer sit spørgsmål. Officiel statistik fra Danmarks Statistik beskriver struktur og udvikling på branche- og samfundsniveau. Brancherapporter fra private udbydere går tættere på delmarkeder, projekter og tendenser. Årsrapporter fra børsnoterede selskaber viser, hvordan enkelte aktører klarer sig i deres marked. Økonomiske analyser sætter branchen i den samlede økonomiske ramme og giver historiske serier.

Kilderne supplerer hinanden, fordi de typisk ikke har samme detaljeringsgrad. Danmarks Statistiks emnesider henviser til Statistikbanken, hvor du selv kan lave tabeludtræk på de emner, statistikken dækker. Private rapporter kan gå ned på projekt- og regionsniveau og udkomme kvartalsvist, men er ofte helt eller delvist betalingsbelagte. Årsrapporter giver regnskabstal og ledelsesbeskrivelser for en enkelt virksomhed, mens analyser som Dansk Økonomi Efterår beskriver de makroøkonomiske vilkår, branchen arbejder under.

En brancheanalyse kan derfor sjældent bygges på én kilde: officiel statistik giver det brede, sammenlignelige grundlag, brancherapporten giver detaljen og aktualiteten, årsrapporten giver aktørniveauet, og den økonomiske analyse giver konteksten for, hvorfor tallene udvikler sig, som de gør.

Officiel statistik fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik og indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det danske samfund. Det gør myndigheden til det første sted at søge, når du skal bruge tal, der er indsamlet efter ensartede definitioner og kan sammenlignes over tid og mellem brancher.

Statistikbanken er indgangen til de underliggende tal. Emnesiderne fremhæver populær statistik, men der ligger flere tal og mulighed for egne tabeludtræk i Statistikbanken. Du er derfor ikke bundet til de tabeller, emnesiden viser – du kan selv kombinere branche, geografi og periode, så udtrækket matcher din problemstilling.

Statistikken bygger blandt andet på virksomhedernes egne indberetninger; Danmarks Statistik har en supportformular, hvor virksomheder kan få hjælp til deres indberetning. For brugere af tallene er det relevant, at grundlaget er indberettet af virksomhederne selv, og at definitionerne på emnesiden beskriver, hvad der er med i den enkelte opgørelse, og hvad der ikke er.

For branchebrugere findes emnesider for erhvervslivet, blandt andet byggeri og anlæg, hvorunder Indeks for byggeri og anlæg og Byggeaktivitet hører, og for økonomi, blandt andet offentlig økonomi med Udgifter til sundhed. Hver emneside er en indgang til de tilhørende tabeller i Statistikbanken.

Bygge- og anlægsbranchen som konkret eksempel

For bygge- og anlægsbranchen findes officiel statistik på to beslægtede emnesider hos Danmarks Statistik: Indeks for byggeri og anlæg og Byggeaktivitet. Begge sider fremhæver populær statistik og henviser til Statistikbanken, hvor du kan hente flere tal og lave egne tabeludtræk. Indeksserier bruges typisk til at følge omkostnings- og prisudvikling over tid, mens aktivitetsstatistikken beskriver, hvor meget der faktisk bygges.

Den private side af markedet dækkes af Byggefakta, der beskriver sig som Danmarks førende leverandør af information om bygge- og anlægsprojekter. Virksomheden har i mere end 30 år indsamlet og videreformidlet detaljerede informationer om bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Et researchteam overvåger markedet dagligt, hvorefter oplysningerne registreres i en projektdatabase. Den historiske viden kombineret med viden om igangværende og kommende byggerier er grundlaget for deres analyser og rapporter, som findes både gratis og som betalingsrapporter.

Rapportporteføljen dækker forskellige tidshorisonter og temaer. "Projektmarkedet 2026" er en særrapport, der udgives en gang om året omkring den 1. oktober, og som giver et samlet overblik over bygge- og anlægsprojekter i 2026 – nyttig når der skal planlægges og budgetteres for det kommende år. "Bæredygtighedsrapport 2025" er en betalingsrapport, der udkom første gang i januar 2019, og som dokumenterer udviklingen af bæredygtighed i byggeriet fra 2023 til 2025.

Til løbende overvågning findes kvartalsvise trendrapporter. "Trends for byggebranchen Q3 2024" kan downloades gratis og indeholder opgørelser for det professionelle projektmarked i kvartalet, udviklingen for byggeriet i hele landet samt i de 5 regioner, statistik for hovedgrupper og entrepriseformer og detaljerede top-10-lister. "Trends for byggebranchen 2020-2024" giver statistik for tendenser i det professionelle byggeri de seneste 5 år og den flerårige sammenligning, kvartalsrapporten ikke kan.

Den officielle statistik giver de sammenlignelige serier for indeks og byggeaktivitet, mens Byggefakta giver projektniveauet og de fremadrettede oplysninger om igangværende og kommende byggerier – den del af markedsbilledet, statistikken først kan vise, når byggeriet er registreret.

Top 5 rapporter fra Byggefakta om byggebranchen

Sundhed og offentlig økonomi: data om sektorer og udgifter

Under offentlig økonomi har Danmarks Statistik en emneside om Udgifter til sundhed, hvor du kan se, hvordan de samlede udgifter til sundhed har udviklet sig de seneste 10 år. Udgifterne er opgjort i løbende priser, så der korrigeres ikke for prisudviklingen. En stigning i de opgjorte udgifter kan derfor både skyldes mere aktivitet og højere priser, og løbende priser kan ikke uden videre læses som et mål for, om der ydes mere sundhed for pengene. Skal du sammenligne over år, indgår prisniveauet i tallene.

For befolkningens sundhed findes "Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil", hvor 2025-udgaven er den nyeste publikation. Resultater fra undersøgelserne 2010, 2013, 2017, 2021, 2023 og 2025 er tilgængelige og giver mulighed for at følge udviklingen i befolkningens sundhed over mere end et årti. Den type data kan bruges til at vurdere, hvilke sundhedsbehov der vokser, og dermed hvilke delmarkeder i sundhedssektoren der får større efterspørgsel.

For brancher i sundhedssektoren supplerer de to datatyper hinanden: udgiftsstatistikken viser, hvor mange penge der samlet går til sundhed, og hvordan udviklingen går over en tiårig periode, mens sundhedsprofilen viser, hvordan det står til med den befolkning, udgifterne skal dække. Udgiftstal i løbende priser siger noget om ressourcetrækket, sundhedsprofilen noget om behovet.

Virksomheds- og ejendomsdata fra årsrapporter

Årsrapporter fra børsnoterede selskaber er en tredje datakilde og giver indsigt på aktørniveau. Jeudan er et eksempel: selskabet beskriver sig som en børsnoteret ejendoms- og servicevirksomhed med en stabil ejerkreds, og årsrapporten for 2020 blev offentliggjort 26. februar 2021. Årsrapporten er et offentligt tilgængeligt dokument, der kan bruges til at følge en stor aktør i ejendomsmarkedet og de brancher, der er knyttet til drift og service af ejendomme. Læs den sammen med den officielle statistik: hvor statistikken beskriver hele branchen, er årsrapporten et aktøreksempel.

Da årsrapporter udkommer årligt for det enkelte selskab, kan flere årgange sættes efter hinanden og give en serie på virksomhedsniveau, der kan holdes op mod branchens officielle tal. Det er især relevant, når branchestatistikken er aggregeret, og du har brug for at se, om udviklingen i statistikken genkendes hos de enkelte aktører.

Økonomiske analyser og historiske dataserier

Analysen Dansk Økonomi Efterår udgives af Det Økonomiske Råd og findes i udgaver tilbage i tiden – eksempelvis Dansk Økonomi Efterår 2004. I den udgave blev et diskussionsoplæg drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 30. november 2004. Udgivelsesrækken er et redskab til både at forstå de aktuelle økonomiske rammer for danske brancher og til at lave historiske sammenligninger med ældre data.

For en brancheanalyse forklarer den type publikation de sammenhænge, de enkelte statistikker ikke selv giver: hvordan efterspørgsel, beskæftigelse, offentlige finanser og konkurrenceevne hænger sammen, og hvilke forudsætninger vurderingerne bygger på. Den er derfor brugbar som ramme om de branchenære tal, du henter i Statistikbanken eller i brancherapporter.

Ældre udgaver har deres egen nytte. Ved at gå tilbage til tidligere års analyser kan du se, hvilke forhold der blev fremhævet dengang, og sammenholde det med, hvordan tallene efterfølgende udviklede sig. Det giver et historisk forløb for de økonomiske vilkår, danske brancher har arbejdet under.

Sådan vælger du de rigtige markedsdata

Start med at fastlægge, hvad tallet skal bruges til, og vælg derefter kilde efter detaljeringsgrad. Skal du beskrive branchens struktur og udvikling over tid – antal virksomheder, aktivitet, indeks – er Danmarks Statistiks emnesider og Statistikbanken det rigtige sted, fordi du der kan lave egne tabeludtræk og få ensartede definitioner. Skal du ned på delmarkeder, regioner og enkelte projekter, er brancherapporter som Byggefaktas nødvendige, fordi den type detaljer ikke findes i den aggregerede statistik.

Overvej udgivelsesfrekvens og pris, når du planlægger. Officiel statistik offentliggøres løbende og er frit tilgængelig via Statistikbanken. Private rapporter findes både som gratis publikationer – eksempelvis de kvartalsvise trendrapporter – og som betalingsrapporter, eksempelvis Projektmarkedet, der udkommer en gang om året omkring den 1. oktober, og Bæredygtighedsrapport 2025. En kvartalsrapport giver aktualitet, en årlig rapport den dybe gennemgang, og en flerårig rapport tendensen.

Vælg virksomhedsdata, når du har brug for aktørniveauet. Årsrapporter fra børsnoterede selskaber er offentligt tilgængelige og giver både regnskab og ledelsens beskrivelse af markedet; flere årgange giver en serie på selskabsniveau. Brug dem sammen med branchestatistikken, så du kan se, om aktørernes udvikling følger branchen.

Brug de økonomiske analyser som ramme om alle de øvrige tal. Dansk Økonomi Efterår forklarer de makroøkonomiske sammenhænge og kan sammen med ældre udgaver give det historiske forløb, som de kortere statistikserier ikke dækker. Den praktiske arbejdsgang er derfor: fastslå formålet, hent de sammenlignelige serier i Statistikbanken, suppler med brancherapporter i den detaljeringsgrad og frekvens du har brug for, og kontrollér billedet mod enkelte aktørers årsrapporter og mod den økonomiske analyse.