Sådan læser du nøgletal fra danske regnskaber

Start med formålet: hvilke nøgletal har du brug for?

Vælg nøgletal efter det spørgsmål, du skal have besvaret – ikke efter rækkefølgen i regnskabet. De fleste praktiske situationer dækkes af tre vurderingsbehov: rentabilitet (skaber virksomheden overskud af sine aktiver?), likviditet (kan den betale regninger, når de forfalder?) og effektivitet eller arbejdskapital (binder den unødigt meget kapital i kunder, leverandører og varelager?).

Et likviditetstal siger intet om indtjeningsevnen. Et afkasttal siger intet om betalingsevnen. Træf derfor valget ud fra behovet, før du regner.

PwC fremhæver ti nøgletal, der gør dig i stand til at udvikle din virksomhed. Blandt dem er afkastningsgraden, overskudsgraden, egenkapitalens forrentning, debitoromsætningshastigheden, kreditoromsætningshastigheden og varelageromsætningshastigheden.

De tre første besvarer rentabilitetsspørgsmålet, de tre sidste arbejdskapitalsspørgsmålet. Suppler med et likviditetsmål, hvis betalingsevnen indgår i vurderingen.

Vælg få nøgletal, og skriv definitionerne ned, før du regner. Beslut også, hvilke år og hvilket sammenligningsgrundlag tallene skal opgøres for. Så undgår du at skifte periode eller definition undervejs og sammenligne noget, der ikke er sammenligneligt.

Sådan læser du nøgletal fra danske regnskaber – trin-for-trin

Find grundtallene i resultatopgørelse, balance og noter

Årsrapporten indeholder ikke nøgletallene færdigberegnede. Du trækker dem ud af resultatopgørelsen og balancen.

Fra resultatopgørelsen hentes typisk nettoomsætning, vareforbrug, resultat af primær drift (driftsresultatet) og årets resultat. Fra balancen hentes balancesum, omsætningsaktiver, varelager, tilgodehavender fra salg, kortfristede gældsforpligtelser og egenkapital.

Notér for hvert grundtal, hvilken linje det kommer fra, så beregningen kan efterprøves.

Noterne og den anførte regnskabspraksis afgør, hvad en post reelt dækker. Nedskrivninger, periodeafgrænsninger, eventualforpligtelser og oplysninger om leje- og leasingforpligtelser kan ændre en tilsyneladende enkel balancepost.

Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter beskriver kravene til årsrapportens indhold og indsendelse. Brug den til at afklare, hvad der lovligt skal oplyses, og hvornår materialet skal være indsendt.

Efter årsregnskabsloven er et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, ikke en årsrapport efter loven. Det interne ledelsesregnskab og den offentliggjorte årsrapport kan derfor vise forskellige tal for samme periode.

Skal dine nøgletal sammenlignes med andre virksomheder, skal grundtallene hentes fra den offentliggjorte årsrapport.

Rentabilitet: afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning

Afkastningsgrad viser, hvor meget virksomheden får ud af sine samlede aktiver. Den opgøres normalt som resultat af primær drift divideret med de samlede aktiver.

Virksomhedsguiden formulerer det, så en høj afkastningsgrad er udtryk for, at virksomheden effektivt har benyttet sine aktiver til at generere overskud. En lav afkastningsgrad kan pege på det modsatte.

Overskudsgraden opgøres som resultat af primær drift divideret med nettoomsætning. Den viser, hvor meget der bliver tilbage per omsat krone før finansielle poster og skat.

Egenkapitalens forrentning opgøres som årets resultat divideret med egenkapitalen – typisk en gennemsnitsbetragtning af primo og ultimo – og viser afkastet set fra ejernes side.

Tallene hænger sammen: en lav overskudsgrad kan opvejes af høj aktivomsætning. En høj overskudsgrad kan udhules, hvis der er bundet meget kapital i aktiverne.

Beregn alle tre tal for indeværende og foregående år. Gå derefter tilbage i resultatopgørelsen og find de poster, der drev ændringen: omsætning, vareforbrug, personaleomkostninger eller afskrivninger.

Likviditet: kan virksomheden betale regningerne?

Likviditet beregnes på baggrund af kontanter og beholdninger, der let kan omsættes. Ifølge e-conomic er likviditet et udtryk for virksomhedens købekraft.

Likviditetsgraden opgøres sædvanligvis som omsætningsaktiver divideret med kortfristede gældsforpligtelser. Omsætningsaktiver omfatter også varelager og tilgodehavender, som ikke er kontanter.

Suppler derfor med et strammere mål uden varelager, hvis du vil se, hvor meget der reelt kan betales med inden for kort tid.

Likviditeten er et øjebliksbillede på balancedagen. Store ind- eller udbetalinger omkring statusdagen, en enkelt stor faktura eller en udskudt betaling kan gøre billedet gunstigere eller mere anstrengt, end det er i den daglige drift.

Likviditeten kan forbedres ved at arbejde med de samme grundtal, som nøgletallene bygger på – især de poster, der binder kapital i den daglige drift. e-conomic behandler også, hvordan virksomhedens likviditet kan forbedres.

Fordel og ulempe ved at bruge varelager i likviditetsmåling

Arbejdskapital: hvor hurtigt flytter pengene sig?

Debitoromsætningshastigheden opgøres som nettoomsætning divideret med de gennemsnitlige tilgodehavender fra salg. Den viser, hvor mange gange om året kunderne i gennemsnit betaler.

Dividerer du 365 med hastigheden, får du betalingsperioden i dage. En faldende hastighed betyder, at der bindes mere kapital hos kunderne – enten fordi betalingsbetingelserne er blevet lempeligere, eller fordi der er opstået forfaldne og måske uerholdelige fordringer.

Kreditoromsætningshastigheden opgøres tilsvarende som vareforbrug divideret med de gennemsnitlige leverandørgældsposter. Den viser, hvor hurtigt virksomheden betaler sine leverandører.

Forskellen mellem debitorernes og kreditorernes betalingsperiode er den periode, virksomheden selv skal finansiere. Er debitorerne langsommere end kreditorerne, skal mellemværendet dækkes af likviditet eller kredit.

Varelageromsætningshastigheden opgøres som vareforbrug divideret med det gennemsnitlige varelager. Den viser, hvor mange gange lageret skiftes ud i løbet af året.

En lav hastighed betyder, at der står kapital bundet i varer – og den øger samtidig risikoen for, at varerne må nedskrives. De tre omsætningshastigheder er de samme, som PwC anfører blandt de ti nøgletal, der bruges til at udvikle virksomheden.

Sammenlign over tid og med branchen

Et enkelt nøgletal fra et enkelt år kan næsten altid fortolkes på flere måder. Se derfor tallene i udvikling over flere regnskabsår, så du kan skelne en varig bevægelse fra et enkeltstående udsving.

Er afkastningsgraden faldet tre år i træk, er det en anden sag end et fald i et år med en stor enkeltinvestering.

Sammenligning med andre virksomheder kræver et grundlag. DI's regnskabsværktøj er gratis for medlemmer af Dansk Industri og bygger på offentligt tilgængelige regnskabsdata fra danske virksomheder, bearbejdet med afsæt i data fra Lasso X.

Med værktøjet kan du sammenligne din virksomheds finansielle nøgletal med konkurrenter og lignende virksomheder og se, hvor du står stærkt, og hvor der er plads til forbedring.

DI peger på, at mange virksomheder har styr på den interne udvikling i nøgletallene, men at det er sværere at vurdere, hvordan tallene står i forhold til resten af branchen. Dermed kan man let overse styrker og svagheder.

Vælg derfor sammenligningsvirksomheder i samme branche og af nogenlunde samme størrelse og regnskabsklasse. Så overskygger forskelle i forretningsmodel ikke forskelle i præstation.

Faldgruber: regnskabspraksis, definitioner og enkeltår

Regnskabspraksis kan gøre to ellers sammenlignelige virksomheder svære at stille op mod hinanden. Deloitte beskriver i sin IFRS-bog de vigtigste forskelle mellem IFRS og årsregnskabsloven og bemærker samtidig, at IFRS i stort omfang bruges til fortolkning af ÅRLs rammebestemmelser.

Aflægger virksomhederne efter forskellige regelsæt – eller har de valgt forskellige målemetoder inden for samme regelsæt – kan balancesum, resultat og dermed nøgletallene ikke uden videre sammenlignes.

Også definitionerne varierer. Likviditetsgraden beregnes nogle steder med og andre steder uden varelager. Afkastningsgraden kan opgøres med eller uden finansielle poster i tælleren. Egenkapitalens forrentning kan bruge primo-, ultimo- eller gennemsnitlig egenkapital.

Læs noterne til de år, hvor tallene bevæger sig mest, før du konkluderer.

Fra nøgletal til beslutning

Omsæt hvert nøgletal til et spørgsmål, du kan få besvaret i regnskabet eller af virksomheden selv. Falder afkastningsgraden: er det omsætningen, avancen eller aktivmassen, der har ændret sig, og hvilke poster i resultatopgørelsen forklarer det?

Falder likviditetsgraden: er det debitorerne, varelageret eller leverandørkreditten, der har flyttet sig? Er debitoromsætningshastigheden faldet: hvilke kunder eller betalingsbetingelser står bag, og hvor stor en del af tilgodehavenderne er forfaldne?

Brug svarene til at udpege et afgrænset forbedringsområde frem for at konstatere en samlet status.

Knyt til sidst hvert forbedringsområde til en konkret handling og et nøgletal, der kan måle effekten. Strammere kreditvurdering og rykkerprocedurer måles i debitoromsætningshastigheden. Lavere indkøbsvolumen og lagerstyring måles i varelageromsætningshastigheden. Forhandlet kredittid måles i kreditoromsætningshastigheden. Den samlede effekt på betalingsevnen måles i likviditetsgraden.