Hvilke fejlkilder findes i dansk regnskabsstatistik?

Overblik: Hvor opstår fejlene?

Danmarks Statistiks revisions- og fejlpolitik peger på, at fejl i de publicerede statistikker kan komme fra dataleverancer fra eksterne kilder eller fra virksomhedernes indberetninger. Et forkert tal i den færdige statistik er derfor ikke ensbetydende med, at virksomheden har indberettet forkert; fejlen kan være opstået et andet sted i kæden.

For regnskabsstatistikken er virksomhedernes indberetning det centrale led. Private byerhverv indberetter detaljerede regnskabsoplysninger om resultat, balance og investeringer. Virk beskriver indberetningen som detaljerede regnskabsposter fra blandt andet resultatopgørelsen, balancen og årets investeringer. Store koncerner har separate indberetningssider, og der findes frister, vejledning og oversigter over de oplysninger, der skal indberettes.

For at finde fejlkilden kan kæden gennemgås i fast rækkefølge: formelle oplysninger og stamdata, de beløb og den klassifikation virksomheden selv indberetter, den digitale indberetning og validering, de eksterne dataleverancer og til sidst de efterfølgende behandlingsled.

Virksomhedernes indberetning af regnskabstal

Den mest grundlæggende fejlkilde er detaljeringsgraden. Danmarks Statistik beder om detaljerede regnskabsoplysninger om resultat, balance og investeringer, og på Virk nævnes resultatopgørelsen, balancen og årets investeringer. Kræver skemaet tal på et finere niveau end årsrapportens hovedposter, skal virksomheden selv fordele beløbene. En forkert fordeling giver fejl i statistikken, selv om totalerne i årsrapporten er korrekte. Afstem derfor skemaets summer mod de samme hovedposter i den godkendte årsrapport, før indberetningen sendes.

Skattestyrelsen har undersøgt regelefterlevelsen ved at kontrollere og analysere en stikprøve af tilfældigt udvalgte virksomheder efter selvangivelsesfristen for indkomståret i perioden 2017-2021. Kun ca. 40 pct. af de små og mellemstore selskaber indberetter et oplysningsskema helt uden fejl, og kun hver femte af de selvstændigt erhvervsdrivende gør det. I 2019-2021 begik fire ud af fem selvstændigt erhvervsdrivende fejl i skatteangivelsen, mens tre ud af fire begik fejl i momsangivelsen. Opgørelsen handler om skat og moms, ikke regnskabsstatistik, men fejlmønstret er relevant: De fleste fejl er simple og kan ifølge Skattestyrelsen skyldes manglende viden, uhensigtsmæssige interne processer, misforståelser eller sjusk. Grove fejl er typisk bevidste eller systematiske.

Det giver to konkrete konsekvenser. For det første fanger en veldefineret intern proces — hvem der udfylder, hvem der kontrollerer, og hvad der afstemmes imod — de simple fejl. For det andet er manglende dokumentation en selvstændig fejlkilde: Kan beløb i regnskabet ikke dokumenteres med bilag eller afstemninger, kan de heller ikke fordeles troværdigt på indberetningsskemaets felter, og tallet ender ofte som et skøn.

Regelefterlevelse i indberetninger – danske virksomheder

• Andel små/mellemstore selskaber uden fejl i oplysningsskema — 40 %

Forkert klassifikation og sammenblanding af poster

Erfaringer fra regnskabskontroller, revisortilsyn og Erhvervsstyrelsens indberetningskontroller viser, at mange fejl i danske klasse B-regnskaber går igen år efter år. De opstår især i mindre og mellemstore virksomheder, hvor økonomifunktionen er presset, eller hvor regnskabet udarbejdes standardiseret uden tilstrækkelig kvalitetssikring. En fremhævet fejltype er forkert klassifikation mellem gæld og egenkapital.

Egenkapitalopgørelsen er særligt udsat. Ifølge de samme erfaringer er de typiske fejl: udbytte bogført uden korrekt beslutningsgrundlag, manglende præsentation af reservebevægelser, forkert klassifikation mellem gæld og egenkapital samt mangelfulde oplysninger om usikkerhed ved fortsat drift. Problemerne ses især ved ekstraordinært udbytte, mellemregninger med ejere og ulovlige kapitalejerlån. De skyldes ofte, at bogføringen foretages løbende uden en selskabsretlig vurdering af dispositionen. For statistikken betyder det, at beløbet ikke mangler — det står det forkerte sted, og derfor flyttes både gælds- og egenkapitaltal.

Noteoplysningerne er et andet område, hvor kravene i årsregnskabsloven ofte ikke opfyldes. Fejl ses især ved eventualforpligtelser, sikkerhedsstillelser, leasingforhold, nærtstående parter, personaleomkostninger og oplysninger om pantsætninger. De opstår typisk, fordi der anvendes standardnoter uden tilpasning til selskabets faktiske forhold, og det øger risikoen for, at væsentlige oplysninger mangler eller bliver misvisende. For den enkelte virksomhed er kontrolpunktet at gennemgå hver post og spørge, om beløbet opfylder definitionen på den post, det er placeret under, og om en beslutning eller aftale dokumenterer placeringen.

Formelle oplysninger og stamdata

Formelle oplysninger i årsrapporten er en selvstændig fejlkilde. Erfaringer fra regnskabskontroller peger på typiske fejl som manglende eller forkerte ledelsespåtegninger, ukorrekt angivelse af ledelsesansvar, fejl i datoer for godkendelse, manglende oplysninger om anvendt regnskabspraksis og utilstrækkelige oplysninger om virksomhedens hovedaktivitet. Selv mindre formelle fejl kan føre til påtaler eller krav om genindsendelse fra Erhvervsstyrelsen.

Der ses også en stigende sammenhæng mellem fejl i selskabsregistreringer og fejl i årsrapporterne. Eksempler er uoverensstemmelser mellem registreret ledelse og den ledelse, der fremgår af årsrapporten, manglende registrering af reelle ejere, fejl i selskabets adresseoplysninger og utilstrækkelig dokumentation ved kapitalændringer. Myndighederne anvender i stigende grad datakryds mellem CVR-oplysninger og årsrapporter, så uoverensstemmelser opdages hurtigere end tidligere.

For statistikken har stamdataene direkte effekt ud over de formelle krav. Oplysninger om adresse, ejerforhold og hovedaktivitet afgør, hvordan virksomheden placeres i populationer og branchegrupper. Er hovedaktiviteten beskrevet forkert eller forældet, kan ellers korrekte regnskabstal blive talt med i den forkerte gruppe. Fejlen viser sig derfor ikke i den enkelte virksomheds tal, men i de aggregerede resultater. Sammenhold de oplysninger, virksomheden indberetter til statistikken, med registreringerne i CVR.

Digitale indberetnings- og valideringsfejl

Med øget brug af digitale kontroller og iXBRL-indberetning bliver tekniske fejl mere synlige. En fejl, der tidligere først blev opdaget ved manuel gennemgang, kan nu afvises eller markeres i selve indsendelsen. Samtidig bliver fejl i den digitale kodning af tallene en selvstændig fejlkilde, fordi beløbene læses maskinelt ud fra deres markering og ikke ud fra den trykte opstilling. Et tal kan være korrekt i årsrapporten og alligevel blive læst forkert, hvis det er markeret som den forkerte type oplysning.

Danmarks Statistik oplyser i sine typiske spørgsmål og svar om indberetning til Regnskabsstatistik, at det kun er muligt at genåbne digitale kladder og tidligere indberetninger. Genåbningsmuligheden er derfor det første, man bør undersøge, hvis et tal viser sig forkert efter indsendelse: Kan kladden genåbnes og genindsendes, kan rettelsen ske i det samme system, som statistikken henter data fra. Kan den ikke, må fejlen håndteres via support.

Danmarks Statistik henviser til en supportformular, hvor virksomheder kan få hjælp til deres indberetning. Samme supportvej er relevant ved teknisk fejl, afvist validering eller spørgsmål til, hvordan et felt skal udfyldes. Ved genindsendelse bør et versionsspor gemmes — hvilket felt der blev rettet, til hvilken værdi og på hvilket tidspunkt — så det senere kan dokumenteres, hvilken version af indberetningen der ligger til grund for statistikken.

Fejl i eksterne dataleverancer

Regnskabsstatistik bygges ikke udelukkende på virksomhedernes egne indberetninger. Som nævnt indledningsvis peger Danmarks Statistiks revisions- og fejlpolitik på, at fejl i de publicerede statistikker kan skyldes fejl i dataleverancer fra eksterne kilder. Der findes derfor en fejlkilde, hvor ingen virksomhed har indberettet noget forkert, men hvor tal alligevel kan forskubbe sig, fordi de kommer fra en anden kilde eller indgår i en sammenkørsel af kilder.

Konsekvensen af fejl i eksterne leverancer er, at de forplanter sig. En fejl tidligt i kæden — i en leverance eller i en sammenkørsel af kilder — kan slå igennem i aggregerede totaler og i udviklingen fra år til år, uden at nogen enkelt virksomhed kan se fejlen i sine egne tal. Det gør fejlen vanskeligere at lokalisere, fordi det ikke er tilstrækkeligt at kontrollere virksomhedernes indberetninger; de eksterne leverancer indgår også.

Kvalitetssikring og håndtering af fejl

Rammen for håndteringen er Danmarks Statistiks revisions- og fejlpolitik, hvor fejl i publicerede statistikker ses i sammenhæng med både indberetninger og eksterne dataleverancer. For virksomheder er det afgørende, om fejlen kan rettes i den egne indberetning, eller om den må håndteres gennem support.

Den praktiske vej til rettelse er beskrevet i afsnittet om digital indberetning: Identificér det forkerte felt, sammenhold det med den godkendte årsrapport, og brug genåbningsmuligheden eller support, hvis genåbning ikke er mulig. Gem dokumentation for, hvad der blev rettet, og hvornår.

Skattestyrelsens undersøgelse af skat og moms er selv behæftet med usikkerhed. Det bør man være opmærksom på, når fejlniveauer citeres. Undersøgelsen gennemføres fra 2019 årligt på baggrund af en mindre stikprøve, hvilket ifølge publikationen medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med større usikkerhed. For at mindske usikkerheden sammenlægges undersøgelserne fra 2019 til 2021 i et glidende gennemsnit på tværs af år. For Skattestyrelsens undersøgelse betyder det, at fejlniveauerne bør læses som estimater baseret på en stikprøve af tilfældigt udvalgte virksomheder, kontrolleret efter selvangivelsesfristen for indkomståret – ikke som præcise tal for alle virksomheder.