Hvilke offentlige kilder findes til markedsstørrelse i Danmark?

Overblik: Offentlige kilder dækker forskellige dele af markedsstørrelsen

Ingen enkelt offentlig kilde opgør markedsstørrelsen for et givent marked i Danmark. Grundlaget er et økosystem af statistik, registre og analyser: Danmarks Statistiks nationalregnskab, Generel firmastatistik, Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udenrigshandelsstatistikken, Erhvervsstyrelsens CVR, Nationalbankens Statistikbank samt Digitaliseringsstyrelsen, Det Økonomiske Råd, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Folketinget. Kilderne dækker hver sin del af markedet.

Et markedsestimat skal derfor bygges op ved at kombinere kilder, der hver især har en afgrænsning. Nogle opgør arbejdskraft, andre offentlige kroner, andre holdninger og adfærd.

Læs dem med deres egne forbehold. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser selv, at offentlige virksomheders opgaver ikke er samlet opgjort. Folketinget har oplyst, at effekterne af et øget offentligt forbrug som udgangspunkt ikke kan skønnes. Forbeholdene sætter grænser for, hvor præcist et markedsestimat kan blive.

Fordele og begrænsninger ved offentlige kilder til markedsstørrelse

Danmarks Statistik: Nationalregnskab, firma-, regnskabs- og handelsstatistik

Udgangspunktet for at sætte et marked i forhold til hele økonomien er nationalregnskabet. Det giver ifølge Danmarks Statistik et helhedsbillede af samfundets økonomi, og BNP udtrykker værdien af landets samlede produktion. Det branchefordelte nationalregnskab viser nationalregnskabets dele fordelt på brancher.

Generel firmastatistik opgør årligt reelt aktive firmaer i Danmark og dækker økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om alle sektorer og brancher. Regnskabsstatistikken for private byerhverv går et spadestik dybere med regnskabsposter som omsætning, vareforbrug, omkostninger, årets resultat og investeringer. Den omfatter dog ikke bl.a. landbrug, fiskeri, pengeinstitutter, forsikring og offentlig administration.

Udenrigshandelsstatistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Den bruges til at lægge import til og trække eksport fra, når et hjemmemarked skal opgøres ud fra dansk produktion.

Markedet afgrænses med branchekoder. Danmarks Statistiks Dansk Branchekode (DB25) er en 6-cifret dansk underopdeling af EU's 4-cifrede klassifikation NACE rev. 2.1. Vælg branchekoderne først, så tal fra nationalregnskab, firmastatistik og CVR dækker samme marked.

Danmarks Statistik udgiver flere beskæftigelsesstatistikker og beskriver på temasiden "Beskæftigelse og arbejdsløshed", hvad de enkelte statistikker belyser. Beskæftigelses- og ledighedstal opgør den arbejdskraft, et marked råder over eller konkurrerer om: antal beskæftigede i en branche er et mål for markedets kapacitet, og ledighedstal viser, om der er uudnyttet arbejdskraft til vækst.

Statistikbanken giver adgang til sektorspecifikke tal. Et eksempel er tabellen BEVIL01 om det offentliges kulturbevillinger. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse afsatte staten i 2018 4 mio. kr. til danefægodtgørelse – dusører for oldtidsfund – opgjort som en stigning på 43 pct. i forhold til 2017. Den type tabel gør det muligt at følge en sektors offentlige finansiering år for år og se, om pengestrømmen til et område vokser eller falder.

Samme opgørelse rummer aktivitetsdata, der kan måle volumen i en niche. Antallet af genstande indleveret til vurdering steg fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017. Nationalmuseets kernegruppe af findere, der får udbetaling i et givent år, voksede fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler.

Kilden knytter selv forbehold til stigningen. Nationalmuseet vurderer, at den kan skyldes mere effektive metaldetektorer og flere aktive detektorbrugere. Museets sagsbehandling er glidende over årene, så et fund indleveret i ét år ikke nødvendigvis registreres samme år. Et stigende antal sager er derfor ikke i sig selv bevis for et voksende marked, men et mål, der kan krydstjekkes mod bevillingstal i samme tabel.

Erhvervsstyrelsens CVR og Digitaliseringsstyrelsen: Virksomheder og forbrugeradfærd

Erhvervsstyrelsen fører Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Registret har til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de tilknyttede produktionsenheder. Brug CVR til at tælle og afgrænse de virksomheder, der udgør udbudssiden i et marked, og til at finde konkurrenterne i en bestemt branchekode.

Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde 4. oktober 2024 resultaterne af en undersøgelse blandt næsten 4.000 borgere, gennemført sammen med Danmarks Statistik. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 3.937 repræsentativt udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15 og 89 år.

Hovedtallene: 33 pct. af danskerne er villige til at betale for, at der indsamles mindre data om dem. 63 pct. har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data. 79 pct. er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis der tjenes penge på at indsamle og bruge personlige data om dem.

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Mette Lindstrøm Lage siger om resultatet: "Jeg hæfter mig ved, at 63% siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have".

Kilden er anvendelig, fordi den leverer konkrete procenter for betalingsvillighed og fravalg. De 33 pct. indikerer betalingsvilligheden i et datadrevet marked. De 63 pct. viser, at en betydelig andel af de adspurgte har fravalgt tjenester eller hjemmesider på grund af bekymring for databrug.

Det er en forsigtig indikator for forbrugeradfærd, ikke et loft over markedsstørrelsen. Begrænsningen er, at undersøgelsen måler holdninger og selvrapporteret adfærd, ikke faktisk omsætning. Tallene skal kombineres med registerbaserede tal, før de indgår i et markedsestimat.

Vigtige procenter fra forbrugeradfærd (Digitaliseringsstyrelsen, 2024)

Det Økonomiske Råd: Makroøkonomiske rammer for markedsstørrelse

Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og følger landets økonomiske forhold. Rådet udgiver rapporter under titlen "Dansk Økonomi"; den viste udgave er "Dansk Økonomi, forår 2026", dateret 22. april 2026.

Et markedsestimat skal hænge sammen med de overordnede makroforudsætninger for dansk økonomi – pris- og lønudvikling, produktivitetsforudsætninger, befolkningsforhold og de offentlige budgetter. "Dansk Økonomi" præsenterer disse rammer og bruges til at kontrollere, om et fremskrevet marked vokser i et tempo, den øvrige økonomiske udvikling kan rumme.

Estimatet bør dokumentere, hvilken fremskrivningsantagelse der lånes fra hvilken rapportudgave, hvilket år rapporten er fra, og om beløbene er opgjort i løbende eller faste priser. Faste priser gør det muligt at sammenligne et markeds vækst over år med de makroøkonomiske rammer og at opdatere estimatet, når Rådet udgiver en ny rapport, uden at hele beregningen skal laves om.

Makroøkonomiske rammer og markedsfremskrivninger – sammenligning af udgangspunkter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Offentlig konkurrence som markedsafgrænsning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens publikation "Status for offentlig konkurrence 2020" handler om konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Den afgrænser et marked: her løser det offentlige selv en opgave. Private leverandører kan byde på den. For en virksomhed viser publikationen, hvilke opgavetyper der overhovedet er i spil som konkurrenceudsatte.

Kilden peger samtidig på sin egen begrænsning: "Der findes ikke en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, som gør det muligt at se, hvad der kan og ikke kan konkurrenceudsættes." Konsekvensen for et markedsestimat er, at det offentlige hjemmemarked ikke kan opgøres præcist ud fra én samlet dansk opgørelse. Estimatet må bygges op sektor for sektor eller opgave for opgave i stedet for som ét samlet tal for offentligt udbud.

Åbne offentlige data og politiske dokumenter: Supplerende og kritiske kilder

For finansielle markeder er Nationalbanken den centrale offentlige kilde. I Nationalbankens Statistikbank findes alle de finansielle statistikker, som Nationalbanken indsamler og offentliggør, med en fast offentliggørelsesfrekvens.

Folketingets redegørelse R 15 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17, dateret 4. maj 2017, behandler åbne offentlige data. Redegørelsen fremhæver, at virksomheder kan støttes ved at stille relevante offentlige data åbent til rådighed. Den fremhæver også, at det offentlige råder over store datamængder. Dokumentet er en indgang til at identificere, hvilke offentlige datasæt der kan trækkes ud og bruges som variable i et markedsestimat.

Svarene om offentligt forbrug leverer den modsatte type information: en grænse for, hvad dokumenterne kan bruges til. I bilag 128 fra Folketingsåret 2017-18 (Finansudvalget) om dynamiske effekter af offentligt forbrug står: "Det er som udgangspunkt ikke muligt at skønne over, hvilke effekter det vil have at øge det offentlige forbrug på et givent område med et bestemt beløb". En bevilling kan derfor ikke uden videre regnes baglæns til en markedsstørrelse eller en effekt på et marked. Går man fra kroner til markedsvolumen, skal omregningen bygges på andre data og på eksplicitte antagelser, som ikke findes i det politiske dokument selv.

Praktisk brug: Sådan kombinerer du de offentlige kilderne

Arbejd gennem de seks kilder i fast rækkefølge. 1) Grunddata fra Danmarks Statistik: beskæftigelse og ledighed fra temasiden "Beskæftigelse og arbejdsløshed" samt sektorspecifikke bevillingstal fra Statistikbanken, fx BEVIL01 for offentlige kulturbevillinger. 2) Erhvervsforhold fra Erhvervsministeriet for at placere markedet branche- og temaemæssigt. 3) Efterspørgsel og betalingsvillighed fra Digitaliseringsstyrelsens og Danmarks Statistiks undersøgelser, hvor population og antal besvarelser (fx 3.937 personer, 15-89 år) skal noteres sammen med procenterne.

4. Makroøkonomiske rammer fra "Dansk Økonomi" med rapportår og prisbegreb. 5) Offentlig konkurrence fra "Status for offentlig konkurrence 2020" til afgrænsning af konkurrenceudsatte opgaver. 6) Åbne offentlige data og Folketingsdokumenter til supplerende variable og til dokumentation af, hvad kilderne ikke kan bruges til.

Trianguleringen består i at opgøre markedet mindst to gange med forskellige metoder: én gang oppefra via bevillinger og makrofremskrivninger, én gang nedefra via beskæftigelse, antal brugere eller antal sager. Afvigelser mellem de to opgørelser er information, ikke en fejl, og bør rapporteres som et interval med angivelse af, hvilke antagelser hver opgørelse bygger på.

Dokumentationen pr. kilde bør som minimum indeholde tabel-id og datadækning for Danmarks Statistik, undersøgelsens population og datoperiode for forbrugerundersøgelser, rapportens titel og udgivelsesdato for Det Økonomiske Råds rapporter. Den bør også indeholde de forbehold, kilderne selv angiver: at offentlige virksomheders opgaver ikke er samlet opgjort, og at effekterne af et øget offentligt forbrug på et bestemt område med et bestemt beløb som udgangspunkt ikke kan skønnes.