Hvilke offentlige kilder findes til markedsstørrelse i Danmark?

Overblik: Offentlige kilder dækker forskellige dele af markedsstørrelsen

Ingen enkelt offentlig kilde opgør markedsstørrelsen for et givent marked i Danmark. Grundlaget er et økosystem af statistik, analyser, undersøgelser og åbne data fra Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Det Økonomiske Råd, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Folketinget. Kilderne dækker hver sin del: beskæftigelse og bevillinger, erhvervsforhold, forbrugerefterspørgsel, makroøkonomiske rammer, offentlig konkurrence og politiske dokumenter.

Et markedsestimat skal derfor bygges op ved at kombinere kilder, der hver især har en afgrænsning. Nogle opgør arbejdskraft, andre offentlige kroner, andre holdninger og adfærd. Læs dem med deres egne forbehold: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver selv, at der ikke findes en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, og Folketinget har oplyst, at effekterne af et øget offentligt forbrug som udgangspunkt ikke kan skønnes. Forbeholdene sætter grænser for, hvor præcist et markedsestimat kan blive.

Danmarks Statistik: Beskæftigelse, arbejdsløshed og sektorspecifikke bevillinger

Danmarks Statistik udgiver flere beskæftigelsesstatistikker og beskriver på temasiden "Beskæftigelse og arbejdsløshed", hvad de enkelte statistikker belyser. Beskæftigelses- og ledighedstal opgør den arbejdskraft, et marked råder over eller konkurrerer om: antal beskæftigede i en branche er et mål for markedets kapacitet, og ledighedstal viser, om der er uudnyttet arbejdskraft til vækst.

Statistikbanken giver adgang til sektorspecifikke tal. Et eksempel er tabellen BEVIL01 om det offentliges kulturbevillinger. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse afsatte staten i 2018 4 mio. kr. til danefægodtgørelse – dusører for oldtidsfund – opgjort som en stigning på 43 pct. i forhold til 2017. Den type tabel gør det muligt at følge en sektors offentlige finansiering år for år og se, om pengestrømmen til et område vokser eller falder.

Samme opgørelse rummer aktivitetsdata, der kan måle volumen i en niche: antallet af genstande indleveret til vurdering steg fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017, og Nationalmuseets kernegruppe af findere, der får udbetaling i et givent år, voksede fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler. Kilden knytter selv forbehold til stigningen: Nationalmuseet vurderer, at den kan skyldes mere effektive metaldetektorer og flere aktive detektorbrugere, og museets sagsbehandling er glidende over årene, så et fund indleveret i ét år ikke nødvendigvis registreres samme år. Et stigende antal sager er derfor ikke i sig selv bevis for et voksende marked, men et mål, der kan krydstjekkes mod bevillingstal i samme tabel.

Nyeste statistikker fra offentlige kilder (2024–2026)

Erhvervsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen: Erhvervsforhold og forbrugeradfærd

Erhvervsministeriets forside er indgang til ministeriets arbejdsområder: grøn omstilling, forbrugerforhold, fødevareerhverv, life science, iværksætteri og teknologi. Brug den til at placere et markedsestimat under det rigtige tema- og brancheområde og til at afgøre, hvilke data og hvilket regelstof der er relevante for netop den branche.

Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde 4. oktober 2024 resultaterne af en undersøgelse blandt næsten 4.000 borgere, gennemført sammen med Danmarks Statistik. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 3.937 repræsentativt udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15 og 89 år. Hovedtallene: 33 pct. af danskerne er villige til at betale for, at der indsamles mindre data om dem; 63 pct. har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data; og 79 pct. er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis der tjenes penge på at indsamle og bruge personlige data om dem. Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Mette Lindstrøm Lage siger om resultatet: "Jeg hæfter mig ved, at 63% siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have".

Kilden er anvendelig, fordi den leverer konkrete procenter for betalingsvillighed og fravalg. De 33 pct. indikerer betalingsvilligheden i et datadrevet marked, mens de 63 pct. viser, at en betydelig andel af de adspurgte har fravalgt tjenester eller hjemmesider på grund af bekymring for databrug. Det er en forsigtig indikator for forbrugeradfærd, ikke et loft over markedsstørrelsen. Begrænsningen er, at undersøgelsen måler holdninger og selvrapporteret adfærd, ikke faktisk omsætning, og at tallene skal kombineres med registerbaserede tal, før de indgår i et markedsestimat.

Det Økonomiske Råd: Makroøkonomiske rammer for markedsstørrelse

Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og følger landets økonomiske forhold. Rådet udgiver rapporter under titlen "Dansk Økonomi"; den viste udgave er "Dansk Økonomi, forår 2026", dateret 22. april 2026.

Et markedsestimat skal hænge sammen med de overordnede makroforudsætninger for dansk økonomi – pris- og lønudvikling, produktivitetsforudsætninger, befolkningsforhold og de offentlige budgetter. "Dansk Økonomi" præsenterer disse rammer og bruges til at kontrollere, om et fremskrevet marked vokser i et tempo, den øvrige økonomiske udvikling kan rumme.

Estimatet bør dokumentere, hvilken fremskrivningsantagelse der lånes fra hvilken rapportudgave, hvilket år rapporten er fra, og om beløbene er opgjort i løbende eller faste priser. Faste priser gør det muligt at sammenligne et markeds vækst over år med de makroøkonomiske rammer og at opdatere estimatet, når Rådet udgiver en ny rapport, uden at hele beregningen skal laves om.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Offentlig konkurrence som markedsafgrænsning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens publikation "Status for offentlig konkurrence 2020" handler om konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Den afgrænser det marked, hvor det offentlige selv løser en opgave, men private leverandører kan byde på den. For en virksomhed betyder publikationen, at det er muligt at identificere, hvilke opgavetyper der overhovedet er i spil som konkurrenceudsatte.

Kilden peger samtidig på sin egen begrænsning: "Der findes ikke en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, som gør det muligt at se, hvad der kan og ikke kan konkurrenceudsættes." Konsekvensen for et markedsestimat er, at det offentlige hjemmemarked ikke kan opgøres præcist ud fra én samlet dansk opgørelse. Estimatet må bygges op sektor for sektor eller opgave for opgave i stedet for som ét samlet tal for offentligt udbud.

Åbne offentlige data og politiske dokumenter: Supplerende og kritiske kilder

Folketingets redegørelse R 15 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17, dateret 4. maj 2017, behandler åbne offentlige data. Redegørelsen fremhæver, at virksomheder kan støttes ved at stille relevante offentlige data åbent til rådighed, og at det offentlige råder over store datamængder. Dokumentet er en indgang til at identificere, hvilke offentlige datasæt der kan trækkes ud og bruges som variable i et markedsestimat.

Svarene om offentligt forbrug leverer den modsatte type information: en grænse for, hvad dokumenterne kan bruges til. I bilag 128 fra Folketingsåret 2017-18 (Finansudvalget) om dynamiske effekter af offentligt forbrug står: "Det er som udgangspunkt ikke muligt at skønne over, hvilke effekter det vil have at øge det offentlige forbrug på et givent område med et bestemt beløb". En bevilling kan derfor ikke uden videre regnes baglæns til en markedsstørrelse eller en effekt på et marked: Går man fra kroner til markedsvolumen, skal omregningen bygges på andre data og på eksplicitte antagelser, som ikke findes i det politiske dokument selv.

Praktisk brug: Sådan kombinerer du de offentlige kilderne

Arbejd gennem de seks kilder i fast rækkefølge: 1) Grunddata fra Danmarks Statistik – beskæftigelse og ledighed fra temasiden "Beskæftigelse og arbejdsløshed" samt sektorspecifikke bevillingstal fra Statistikbanken, fx BEVIL01 for offentlige kulturbevillinger. 2) Erhvervsforhold fra Erhvervsministeriet for at placere markedet branche- og temaemæssigt. 3) Efterspørgsel og betalingsvillighed fra Digitaliseringsstyrelsens og Danmarks Statistiks undersøgelser, hvor population og antal besvarelser (fx 3.937 personer, 15-89 år) skal noteres sammen med procenterne. 4) Makroøkonomiske rammer fra "Dansk Økonomi" med rapportår og prisbegreb. 5) Offentlig konkurrence fra "Status for offentlig konkurrence 2020" til afgrænsning af konkurrenceudsatte opgaver. 6) Åbne offentlige data og Folketingsdokumenter til supplerende variable og til dokumentation af, hvad kilderne ikke kan bruges til.

Trianguleringen består i at opgøre markedet mindst to gange med forskellige metoder: én gang oppefra via bevillinger og makrofremskrivninger, én gang nedefra via beskæftigelse, antal brugere eller antal sager. Afvigelser mellem de to opgørelser er information, ikke en fejl, og bør rapporteres som et interval med angivelse af, hvilke antagelser hver opgørelse bygger på.

Dokumentationen pr. kilde bør som minimum indeholde tabel-id og datadækning for Danmarks Statistik, undersøgelsens population og datoperiode for forbrugerundersøgelser, rapportens titel og udgivelsesdato for Det Økonomiske Råds rapporter samt de forbehold, kilderne selv angiver: at der ikke findes en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, og at effekterne af et øget offentligt forbrug på et bestemt område med et bestemt beløb som udgangspunkt ikke kan skønnes.