Sådan kortlægger du værdikæden i en dansk branche

Formål og afgrænsning: Hvad skal kortlægningen bruges til?

Beslut først, om kortlægningen skal understøtte ESG-rapportering, risikostyring, effektivisering eller forsyningssikkerhed. DI's ESG-kit kalder kortlægningen af virksomhedens værdikæde for en afgørende del af rapporteringsarbejdet; den danner grundlag for resten af processen og er faktisk et lovkrav i forbindelse med rapporteringen.

Begrundelsen er toleddet: virksomheden er ansvarlig for hele sin egen værdikæde, og de primære udledninger findes typisk her. Samme sted peges på, at det netop er i den komplette værdikæde, virksomheden kan finde de risici og muligheder, der skal anvendes i rapporteringsarbejdet.

Afgrænsningen skal skrives ned som et start- og slutpunkt og følge formålet. Skal kortet understøtte forsyningssikkerhed, hører importled med: Dansk Erhverv dokumenterer, at EU i dag importerer næsten al sin råolie og omkring 85 procent af sin naturgas fra tredjelande, og at danske og europæiske virksomheder betaler over fire gange så meget for gas som deres amerikanske og kinesiske konkurrenter.

Ligger importen uden for din afgrænsning, forsvinder den sårbarhed, kortet skulle synliggøre.

Skriv formålet i én sætning, og notér side om side, hvilken afgrænsning det udløser, før du begynder at indsamle data. Et ESG-formål trækker hele værdikæden ind, fordi ansvaret og de primære udledninger ligger der; et effektiviseringsformål kan tage udgangspunkt i de led, hvor virksomheden selv kan ændre noget. Vælger du senere et andet hovedformål, skal afgrænsningen og dataindsamlingen laves om, ikke bare suppleres.

Vælg branchens værdikædearketype

DI's ESG-kit indeholder en introduktion til, hvad en værdikæde er i ESG-sammenhæng, en introduktion til kortlægningen og et overblik over fem arketypiske værdikæder i fødevarebranchen. Brug en af dem som skabelon, så du starter med en færdig ledstruktur i stedet for at tegne kæden fra nul og risikere at springe led over.

De fem arketypiske værdikæder i fødevarebranchen kan hentes enkeltvis i DI's ESG-kit.

I fødevarebranchen er »fra-jord-til-bord« den bærende tankegang. Henning Otte Hansen (»Fødevarekvalitet og værdikæder: erfaringer og løsninger«, Tidsskrift for Landoekonomi 204(1), 2018, s. 117-133) beskriver, at god fødevaresikkerhed i vid udstrækning handler om at kontrollere og forbinde alle led i værdikæden »fra-jord-til-bord«. Arketypen følger derfor kæden fra primærproduktion til bord, og ethvert led, der ikke både kontrolleres og forbindes til næste led, står tilbage som et hul i kortet.

I fødevarebranchen kan Arlagården, Branchekode for danske æg og DANISH Produktstandard indsættes som konkrete regelsæt i de led, de dækker. De viser, hvor der stilles krav, hvem der dokumenterer, og hvem der kontrollerer.

I energi- og forsyningsbranchen er leddene anderledes: produktion, forsyning, elmarked og forbrug er naturlige udgangspunkter, og Green Power Denmark strukturerer sin vidensdel efter samme logik med energisektorens nøgletal, elpriser og elmarked, elektrificering og »energisystemet forklaret«. Vælg én arketype som rygrad, og tilføj de led, den ikke dækker — typisk returstrømme og importled.

Tegn led, aktører og strømme op

Kortet skal vise alle led fra råvare eller primærproduktion til slutbruger med returstrømme indtegnet. For hvert led skal det fremgå, hvem der kontrollerer det: ejerskab, kontraktforhold eller et regelsæt. Kontrol afgør, hvor du senere kan stille krav, og hvor du kun kan påvirke indirekte.

Danske brancher viser, hvordan krav formaliseres gennem kæden. Hansen nævner Arlagården, Branchekode for danske æg og DANISH Produktstandard som eksempler på, at virksomheder og brancheforeninger har formuleret konkrete regelsæt eller standarder for værdikæden med det hovedformål at sikre fødevarekvaliteten gennem alle led. Findes et sådant regelsæt i din branche, viser det præcist, hvor der stilles krav, hvem der dokumenterer, og hvem der kontrollerer.

Notér for hvert led: aktører, indsatsfaktorer, dokumentation, kontrolpunkt og om ledet er styret af et privat regelsæt eller et offentligt krav. Et led uden kontrolpunkt eller uden forbindelse til næste led er en åben risiko, uanset hvor lille det ser ud.

Kortlæg standarder, incitamenter og ejerskab

For hver standard eller hvert regelsæt i kæden skal kortet svare på to spørgsmål: hvem står bag, og hvem skal overholde det. Henning Otte Hansen peger på, at når landmændene selv står bag et sådant regelsæt, og når der er klare incitamenter til at overholde det, er mulighederne for at forbedre fødevaresikkerheden alt andet lige bedre.

Marker derfor, om aktørerne bag reglerne er de samme, som bærer omkostningen ved at følge dem, og hvilket incitament overholdelsen udløser.

Registrér også graden af vertikal integration og hvor i kæden der optimeres på tværs af led. Hansen fremhæver infrastruktur, vertikal integration og værdikædeoptimering, incitamenter og synliggørelse af fordele som vigtige parametre for fødevaresikkerheden i Danmark. To parametre er konkrete at måle på: hvor der er vertikalt ejerskab eller faste kontraktforhold, og hvor fordelene ved at levere — pris, markedsadgang, aftag — er synlige for den aktør, der skal levere.

Kortlægningen bør samtidig vise konsekvenserne ved manglende overholdelse. Hansen noterer, at der har været en række tilfælde, hvor fødevaresikkerheden ikke var tilstrækkelig, med meget store konsekvenser for sundheden og for fødevaremarkederne, spændende fra forurenede fødevarer og dårlig hygiejne til smitsomme husdyrsygdomme. De led, hvor sådanne konsekvenser er sandsynlige, skal have de stærkeste krav og de tætteste kontrolpunkter.

Markér risici, afhængigheder og bæredygtighedspres

Markér de led med størst udledning, jf. DI's ESG-kit og afsnittet om formål og afgrænsning. Et kort, der stopper ved virksomhedens egen drift, placerer derfor udledningen det forkerte sted.

Markér også afhængigheden pr. led. Dansk Erhverv dokumenterer i analysen »Et frit og trygt Danmark i et stærkt Europa«, udarbejdet i forbindelse med Grønt Topmøde 2026, at Europa står i en ny geopolitisk virkelighed, hvor afhængighed af andre lande er blevet en strategisk sårbarhed.

Ud over energiafhængigheden, der er nævnt i afsnittet om formål og afgrænsning, vokser afhængigheden af kritiske råstoffer og forarbejdede materialer, hvor særligt Kina dominerer globale værdikæder. Samme analyse peger på, at EU investerer en mindre andel af BNP i forskning og udvikling end både USA og Kina.

Læg den politiske ramme ind over kortet: Den europæiske grønne pagt er EU's vækststrategi med formålet at gøre EU til et mere retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi og nuludledning af drivhusgasser inden 2050. Clean Industrial Deal blev præsenteret af EU-Kommissionen den 26. februar og søger at vende dekarbonisering til en vækstdriver, bl.a. gennem lavere energipriser og de rette rammer for virksomheder.

For hvert led giver det tre markeringer, som senere afgør prioriteringen: hvor stor udledningen er, hvor koncentreret forsyningen er, og hvor udsat ledet er for prisstød og leveranceafbrydelser.

Markér også politisk risiko. Dansk Folkeparti vil gøre Danmark uafhængig af arabisk olie, russisk gas og kinesiske mineraler, placere vindmøller og store solcelleanlæg med hensyn til lokalsamfund og natur og give nye tilladelser til at indvinde olie og gas i Nordsøen. Det kan ændre både tilladelser og efterspørgsel i energikæden.

Kritiske data fra danske sektorer

Prioritering af led efter bæredygtighed og risiko

Kvalificér kortet med danske sektordata

Energistyrelsen råder over data, der kan skabe overblik over det danske energiforsyningssystem: data for energisektorer, stamdataregister for vindkraftanlæg, data om olie- og gasproduktion og data om el- og varmeforsyning. Stamdataregisteret er en landsdækkende database, som omfatter alle elproducerende vindkraftanlæg tilsluttet det danske elsystem, og registret anvendes til administration, statistik og kontrol med afregning af pristillæg. Det er Energistyrelsen, der har ansvaret for registret.

Kend begrænsningerne, før du bygger led og kapaciteter ind i kortet. Dataene opdateres løbende og kan hentes med ca. en måneds forskydning. De er opdelt i tre filer — vinddatasæt, parkproduktion og historiske vinddata — med ajourføring hver anden måned og årligt ved årsskifte for de historiske data.

Produktionsdata fremgår kun på vindkraftanlæg ejet af virksomheder, hvor produktionen ikke kan udgøre en personoplysning. Siden 1. januar 2023 har objekttypen »Vindmølle i park« ikke en tildelt produktion, som i stedet findes i den særskilte fil for parkproduktion, og dataanvendere skal selv bearbejde data, hvis produktionen ønskes fordelt ud blandt møllerne i parken.

Green Power Denmark supplerer med energisektorens nøgletal, energibarometer, eksporttal, spørgsmål og svar om energi samt et kommunalt energikort, ligesom vidensdelen dækker elpriser og elmarked. Brug nøgletallene til at verificere kapaciteter, beskæftigelse og eksport i de led, du har tegnet, og det kommunale energikort til at kontrollere, hvor i landet anlæggene faktisk ligger, så kortet ikke viser en kapacitet på det forkerte sted i kæden.

Konkret: Hent Energistyrelsens oversigt over energisektoren, stamdataregisteret for vindkraftanlæg, data om olie- og gasproduktion og data om el- og varmeforsyning. Brug Green Power Denmarks nøgletal, eksporttal og kommunale energikort til at verificere kapaciteter, beskæftigelse og placering led for led.

Fra kort til handling: Prioritér indsatser og test på et brancheeksempel

Prioriter de led først, hvor der både er udledning, afhængighed og et virkemiddel, du faktisk kan tage i brug. Elektrificering er et af de virkemidler, hvor effekten er dokumenteret: Green Power Denmark peger på, at når strøm sættes til elbilen, varmepumpen og produktionen i virksomhederne, bruges den mest effektive og billigste energi.

Sammen med energieffektivitet, leverandørkrav, innovation og grønne indkøb giver det en værktøjskasse, der kan målrettes mod de markerede led i stedet for mod hele kæden på én gang.

Handlingsrammen ligger i Clean Industrial Deal. Kommissionens Affordable Energy Action Plan indeholder tiltag for at sænke energiomkostningerne for alle, fremskynde udrulningen af vedvarende energi, fremme mere energiinfrastruktur på tværs af grænser i EU og skabe større efterspørgsel efter grønne produkter fremstillet i EU.

Kommissionen vil desuden gennemgå den offentlige indkøbsramme i 2026 for at indføre bæredygtigheds-, modstandsdygtigheds- og europæiske preferencekriterier i offentlige indkøb for strategiske sektorer, og der skal mobiliseres over 100 milliarder euro til støtte for produktionen af grøn teknologi i EU gennem bl.a. en ny statsstøtteramme til udrulning af vedvarende energi og dekarbonisering af industrien.

Dansk Erhvervs konklusion er tilsvarende, at frihed, velstand og strategisk handlekraft kræver markante investeringer i innovation, vedvarende energi, elektrificering og energieffektivitet, og at den grønne omstilling også er industri-, sikkerheds- og økonomisk politik.

Test kortet på et konkret brancheeksempel — fødevarer fra jord til bord eller energi og forsyning — ved at gå kæden igennem led for led og kræve fire elementer opfyldt i hvert led: en ansvarlig aktør, et krav eller en standard, et incitament til at overholde den, og en registreret risiko eller mulighed.

Mangler et af de fire elementer, er ledet ikke kortlagt færdigt, og det kan ikke prioriteres eller rapporteres på endnu.

Fødevarebranchen: Start ved primærproduktion, indsæt Arlagården, Branchekode for danske æg og DANISH Produktstandard som krav i de led, de dækker, og gå til bord med returstrømme. Energi og forsyning: Start ved produktion, gå til forsyning, elmarked og forbrug, og brug Green Power Denmarks nøgletal, eksporttal og kommunale energikort samt Energistyrelsens stamdataregister.